Hjemmearbejdspladsen er kommet for at blive

– indret dig med de rigtige lamper

COVID-19-pandemien i foråret 2020 har for alvor tydeliggjort betydningen af en god og hensigtsmæssig hjemmearbejdsplads.

Når krisen har lagt sig, er der ingen tvivl om, at virksomheder og medarbejdere fremover vil have behov for langt flere hjemmearbejdspladser. Det er en markant trend, som er kommet for at blive.

Et godt indrettet arbejdsmiljø i er en vigtig forudsætning for at arbejde lige så effektivt derhjemme, og derfor er selve indretningen på hjemmekontoret helt afgørende.

De fleste mærker hurtigt på egen krop, at en god arbejdsstol og et godt arbejdsbord med plads til ens behov er afgørende, hvis man fx sidder en hel dag ved pc’en, holder onlinemøder osv.

En rigtig god arbejdsbelysning, gerne fra flere forskellige lamper, er mindst lige så vigtig for din effektivitet og energi. Du skal bruge et godt både indirekte og direkte lys at arbejde ved.

Vi guider dig kort igennem, hvad du skal være opmærksom på i dit valg af lamper og belysning og viser dig nogle velegnede lamper til hjemmekontoret.

Til den lille eller mindre hjemmearbejdsplads

Vælg et godt arbejdsbord med plads til dine behov og en god stol, hvor du kan sidde opret med god støtte i ryggen. Få disse ting på plads inden du vælger lamperne dertil. På den måde kan du bedst vælge den rigtige belysning.

Er bordpladsen ikke så stor, er det en god idé at frigøre så meget som muligt af pladsen til dit arbejde. Det gør du bedst ved enten at vælge en traditionel skrivebordslampe, som ikke fylder så meget, eller en fleksibel skrivebordslampe med lang justerbar svingarm, som du kan placere bagerst på bordet i et hjørne.

Tænk utraditionelt

En mere utraditionel løsning, som både kan være praktisk, meget moderne og virkelig flot, er at bruge én eller flere ens væglamper til sætte over skrivebordet. På den måde får du både et direkte lys til dit arbejde og en rigtig fin og lidt anderledes stemning.

Og så er det jo bare en super effektiv måde at spare bordplads på.

Til den lidt større hjemmearbejdsplads

Vælg også her et arbejdsbord med plads til dine behov og en god stol, hvor du kan sidde opret med god støtte i ryggen. Få disse ting på plads inden du vælger lamperne dertil, så du er sikker på, hvordan du kommer til at sidde. På den måde kan du bedst vælge den rigtige belysning.

Er plads ikke en mangelvare hos dig, så er det måske ikke så vigtigt, hvor meget lampen fylder. Ovenstående lamper vil stadig være fine valg. Men derudover vil følgende bordlamper og skrivebordslamper være både flotte, anvendelige og stilfulde på arbejdsbordet:

Er du godt oplyst?

Du får altid det bedste lys i et rum, hvis du har flere forskellige typer af lamper. Specielt er dette vigtigt, når vi arbejder hjemme i det mørke vinterhalvår. Lys påvirker os alle sammen positivt og giver energi til vores gøremål, så det er super vigtigt for din energi, for at føle dig frisk, at du er godt oplyst … så at sige.

Derfor er det også vigtigt, at du i hjemmekontoret har et godt bredt lys fra loftet til det overordnede lys i rummet.

Se hele vores store udvalg af loftslamper og pendler til alle formål her og find din favorit.

Skal det være ekstra hyggeligt, varmt og lækkert?

Har du et arbejde, hvor du tilbringer meget tid på hjemmekontoret, kan du lige så godt gøre det ekstra komfortabelt og hyggeligt. En af vores chairpads i det fineste bæredygtige lammeskind er som skabt til din arbejdsstol og rigtig behagelig at sidde på.

Skal det være rigtig luksuriøst og lækkert, kan du med fordel vælge et helt skind. De store og tykke langhårede skind giver god fylde og varme. Har du let til at få det varmt, så vælg i stedet et af de naturlige Tibet lammeskind, som er lettere og knap så varme.

Se hele udvalget af bæredygtige lammeskind og siddepuder her.

Vi hjælper dig gerne

Nogle gange kan det være en hjælp at få andre til at kigge på indretningen af lamper, så du kan træffe det bedste valg. Måske bliver du bekræftet i, at dine egne idéer er de helt rigtige, eller måske opdager du nye løsninger, du ikke lige selv havde tænkt på.

Det er nemt at bruge vores hjælp, og det koster dig ikke andet end din tid.

Send os nogle gode billeder af din hjemmearbejdsplads og en nærmere beskrivelse af, hvad du skal bruge hjemmearbejdspladsen til. Så sender vi dig inden for få dage vores forslag til, hvordan du kan indrette dig med lamper fra VillaMax. Det er både nemt, gratis og helt uforpligtende. Skriv til os på info@villamax.dk.